Jane Balsgaard
Fernisering lørdag d. 5. marts 2016 kl. 14:00
Kunstneren vil være til stede
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening
Jane Balsgaard, født i 1939, er en aktiv og levende kunstner, som stadig eksperimenterer med de kunstneriske muligheder i materialer. Hun kan give indtryk til os i alle udtryksformer, som hun har lært fra grunden gennem uddannelsen først i Flensburg og senere på Det Kgl. Danske Kunstakademi på såvel malerskolen som billedhuggerskolen, og som hun har udforsket gennem tiden. Jane Balsgaard er kunstneren bag medlemsgaven 1998, unika glasarbejder i slumpet glasteknik, til Korsør Kunstforenings medlemmer.
Siden den første Internationale Biennale for Papirkunst i 1986 på Leopold Hoesh Museum i Tyskland har hun varieret og forfinet det håndgjorte materiale. Det er dog også udført arbejder i flere andre materialer, som det kan ses på hendes hjemmeside.
Det er blevet til utallige udstillinger i gallerier, museer og kunstforeninger i Danmark og udlandet efter starten på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1971 og Charlottenborgs Forårsudstilling i 1973, Vejle og Ribe Kunstmuseer i 1974, også i kunstnersammenslutning-erne Transit og Pro har hun været med. Senest var der en stor udstilling i Gjethuset i Frederiksværk i 2014 og Munkeruphus i 2015.
Kunstneren har værker og udsmykninger placeret på offentlige steder i museer og private virksomheder bl.a. Fyns Kunstmuseeum, Malmø Museum, Engelundsamlingen i Vrå, Statens Kunstfond, Hvidovre Hospital, TDC i Sydhavnen, Økolariet i Vejle og Colo-plast.