Relasjoner
Fernisering torsdag d. 3. oktober 2019 kl. 17:00
-
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Første stop på vandring i Danmark.
Kwestan Jamal Bawan er født i 1965 og har boet i Norge siden 1998. Hun er uddannet kunster fra Kurdistan, Sulaymania Institute of Fine Art i 1985 og videreuddannet med en mastergrad fra Bergens Kunstakademi i 2009. Hun udtrykker sig i mange teknikker, maleri, tegning, installation og performance.
Kunstneren har udstillet separat overalt i Norge siden 1998 og før det i Kurdistan, Nordirak. Det er også blevet til en del gruppeudstillinger i Norge såvel som i udlandet, ligesom hun siden 2015 har lavet flere performances. Kunstneren har modtaget flere stipendier bl.a. fra Norsk Kulturråd, som hun bl.a. også har solgt til.
Carl Martin Hansen er født i 1956 i Danmark og har boet i Norge i en længere årrække. Han er uddannet på Hochschule für Bildende Kunst i Hamburg i 1993, Vestlandets Kunstakademi i Bergen 1994 og Kunstakademiet i Düsseldorf i 1998. Kunstneren har siden starten af 1990’erne udstillet separat i utallige kunstforeninger, gallerier og kunstmuseer i Norge og i udlandet i bl.a. Tyskland og Sverige. Han er repræsenteret i en del offentlige samlinger bl.a. Norsk Kulturråd. Kunstneren har modtaget flere offentlige legater og priser bl.a. fra Billedkunstnernes Vederlagsfond og projektstøtte bl.a. fra Norsk Kulturråd og Debutantprisen fra Norsk Kulturfond i 1995.
Filer til download:
Katalog Relasjoner (.pdf)