Majken á Grømma, keramiske arbejder og maleri


Færøsk Landskab 2008, 100x100 cm

Fernisering lørdag d. 2. august 2008 kl. 15:00

Udstillingen åbnes af Anders Nielsen, medlem af kulturudvalget i Slagelse Kommune. Kunstneren vil være til stede.
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening

Majken á Grømma
Født i 1956 og bor i Vig i Vestsjælland.
Autodidakt og medlem af Billedkunstnernes Forbund.
Majken begyndte at male i 1981. Hun er først og sidst maler, hvilket også ses i hendes arbejder med keramik som skulptur og håndbyggede former, som opstod i forlængelse af maleriet i nogle få år senere.
Udstillingen i Kongegaarden viser Majken á Grømmas alsidige kunstneriske udtryk.
Majken á Grømma er tilknyttet Galleri Rasmus, København, Kolding, Odense, og har bl.a. udstillet på Internationale kunstkeramiske biennale i Bruxelles, Fletcher Challenge Ceramic Award på New Zealand, Færøernes Kunstcenter, Dronninglund Kunstcenter, Keramikmarkedet i Korsør, Galleri Deco i Ålborg
og Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter ved Struer.
Kunstneren har solgt til og udsmykket Miljøstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Nordisk Råd, Realkredit Danmark, Trundholm, Ishøj og Ballerup kommuner, Vejle Sygehus, Vejen og Kalundborg gymnasier og Vitskøl Kloster.
Majken á Grømma har modtaget Nationalbankens Jubilæumsfond, Augustinusfonden, Dansk-Færøsk Kulturfond, Lagtingets Kulturfond. Hun har desuden været årets kunstner i Skovhuset i Værløse (1996) og Arbejderens Landsbank (2000)