Gunnar Saietz


Illustration til ferniseringkortet af Gunnar Saietz

Fernisering søndag d. 31. januar 2010 kl. 14:00

Udstillingen åbnes af Ole Quist, byrådsmedlem og næstformand i kultur- og fritidsudvalget, Slagelse Kommune. Kunstneren vil være tilstede.
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening

Mød Gunnar Saietz i Kongegaarden søndag den 28. februar kl. 14-16
Søndag den 28. feb. er sidste udstillingsdag.

Gunnar Saietz er født i 1936 i København. I 1958 blev han optaget på Kunsthåndværkerskolen i København, nu Danmarks Designskole. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1961 og har siden beskæftiget sig med maleriet. Medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen 1972 til 1990 og herefter af PRO.
Gunnar Saietz har gennem årene modtaget mange hæderspriser og legater og deltaget i utallige udstillinger på museer. i gallerier og i kunstforeninger. Han har solgt til bl.a. Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Statens Museum for Kumst.
I mange medlemmer i Korsør Kunstforening er Gunnar Saietz et gensyn og et gammelt bekendtskab fra medlemsgaven 1980, litografiet “Kurmageri” i farver - enkelte eksemplarer kan stadig købes. Han har endvidere udstillet i kunstforeningens regi på Korsør Rådhus, hvor også hans afdøde kone Anne Marie Brauge, som lavede medlemgaven i 1978 “Den fine frisure” har udstillet.
En bog med titlen »Hallunker og mutanter« med Gunnar Saietz billeder blev udgivet i 2008.