Medlemsgaven 2015/16
Årets Medlemsgavekunstner er Nis Schmidt.
Medlemsgaver kan afhentes i Kongegaarden mod betalt kontingent.
NIS SCHMIDT
Nis Schmidt er født i 1932 i Haderslev. Han bor Hovedvejen 106, 6052 Viuf mellem Kolding og Vejle. Han er autodidakt og medlem af BKF og debuterede i 1961 på Sommerudstillingen i Den Fries udstillingsbygning. Nis Schmidt har udstillet i adskillige år. Siden år 2008, hvor Nis Schmidt første gang udstillede i Kongegaarden har det bl.a. været i Galleri Emmaus i Haslev, Galleri Garlishée i Grauballe, Nyborg Strand, Enghøj Kirke i Randers, Solvognen i Odense og på Fyns Hoved, Galleri Uggerby, Brønderslev Påskeudstilling, Galleri Brænderigården i Horsens, ”Karolines Hus” på Fur og Vejle Kunstmuseum. Desuden har der været mange i udstillinger i kunstforeninger over det ganske land bl.a. med en vandreudstilling i Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger i 2009. I 2012 udstillede Nis Smidt også i Kongegaarden, hvor han ved ferniseringen fik overrakt Sammenslutningen af Danske Kunstforeningers hæderspris, Frederik Dam prisen. Nis Schmidt er stadig udstillingsaktuel flere steder i landet bl.a. Galleri Emmaus og Brænderigaarden.
Nis Schmidt har udført kirkelige arbejder mange steder i forskellige kunstneriske udtryk især glasmosaikruder, men også alterkors og skulptur bl.a. til kirker i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Silkeborg samt Grandløse Kirke, Den Danske Kirke i Slesvig, Sct. Norberts Kirke i Vejle og i Brøndbyøster Kirke. Desuden er udført et større vægmaleri hos Polycom i Horsens og i VUC huset i Vejle.
Nis Schmidt skriver i 1999 selv om sin kunst:
Indtil 80’erne malede jeg symbolsk-abstrakt. Men ved at se de store udstillinger med Guldalder-malerne kom jeg i tvivl: Ville det ikke være muligt at male et lige så ærligt, tidssvarende, naturalistisk maleri i dag ? Uden nostalgi (kulturen har jo bevæget sig siden dengang), redeligt at nærme sig den virkelighed, vi selv er en del af, som udgør vor hverdag.
Det blev til en serie billeder med slidte, brugte hverdagsting: et skåret emaljekrus, gammelt, godt brugt, rustent værktøj o.lign., ydmyge ting med spor af de mennesker, der havde brug for dem. Repræsentanter for jævne menneskers dagligliv. Jeg overvejede at kalde dem ”franciskanske nature-morter”.
Efterhånden slog det dog ikke til, blot at afmale reale ting, til at tilfredsstille mit indre udtryksbehov. Siden har jeg så prøvet at forene et mere spontant-abstrakt maleri med tilføjelser af naturalistisk malede ting: værktøjet, emaljekøkkentingene i en mere komplex helhed, der udtrykker flere sider af vort menneskeliv: den naturlige verden, der omgiver os, og den mere åndelige, ubegribelige side af tilværelsen, der vanskeligt lader sig sætte på en formel. Samtidig har jeg hele tiden fastholdt, at billedet består af en flade uden dybde. Perspektiv er svindel for øjet. Derfor er mit billedrum så kort som muligt, respekterer i så vid udstrækning, det lader sig gøre, den flade, hvorpå tingene afbildes. Det er en vanskelig proces, et gentaget tilløb og et spring, hvor man sjældent når over….
Se mere på www.nisschmidt.dk – som bl.a. viser nedestående