Edith Beck - Trommerne fra Trend

Fernisering lørdag d. 25. januar 2025 kl. 13:00

- alle er velkomne i Korsør Kulturhus til ferniseringen
Udstilingen er arrangeret af Korsør Kunstforening

17. Januar - 18. Februar 2025
Korsør Kulturhus

Edith Beck (1928-2024) – Er måske kendt af flere i byen. Hun levede og boede i de fleste år på Lützensvej 14 i Korsør. Hun var i mange år bibliotekar i Københavnsområdet og fra 1962 på deltid til 1982, så hun kunne få mere tid til at male. Hun gik på efterløn og måtte ikke male i en periode frem til pensionen.

Inspirationen fandt hun med udsigt til Storebælt.

Edith Beck skriver selv:

”Det stadigt skiftende lys, blæsten, vandet og træerne betyder meget for mit formsprog. Mest mulig tid gennem 20 somre tilbragt i Jotunheimen med akvarel og tegnesager har også sat sig varige spor. Jeg har haft glæde af at følge Hildegard Isensteins undervisning et par vintre. Desuden har jeg tegnet på Statens Croquis Skole nogle år. Olie på lærred er mit foretrukne materiale, men jeg har lavet en del linotryk ind imellem.”

Edit Beck har i Korsør udstillet fra starten på Helms

Udstillingerne i Bomhuset, Medborgerhuset samt på skoler, biblioteker og fagforeninger såvel i Korsør som i København.

Udstillingens titel: Trommerne fra Trend skriver hun, er en hilsen til lærerne på forskellige kurser i Storskoven ved Trend i Himmerland, hvor E.B. tilbragte tre somre i tipi omkring 1997 med bl.a. en samisk shaman og trommerejse og bygning af egen tromme. Det gav hende energi til igen at begynde at male.

E.B. skriver: ”Under en trommerejse går deltagerne i klar og vågen tilstand, men ført af trommens rytme, ind i en anden virkelighed. Jungs fælles ubevidste. Vi går ind i et landskab og møder forskellige dyr eller mennesker, alt efter hvem vi er og hvor vi står. Efter samisk tradition skal vi krydse floden af alt udgydt blod Den røde plet i mange af mine billeder markerer flodens udspring eller dens udløb – At mennesker, dyr og landskaber dukker op og forsvinder i mine billeder, er en følge af den valgte malemåde, men også et udtryk for alt livs foranderlighed. Isskruninger på Storebælt, kuling i Svartdalen, solnedgang fra Fanerokhytten eller en tipi i Trend på vej til næste drømmerejse. Hvad der aldrig helt kan tæmmes, eller forstås, har altid fascineret mig. God tur videre!”

Filer til download:
Værkfortegnelse (.pdf)